Frivillig i Aalborg KFUM

Frivillighed er en af hjørnestenene i vores eksistens. Uden frivillighed, ingen håndboldklub.

TRÆNERE
Vi er så heldige, at have en masse fantastiske trænere tilknyttet vores klub. Uden disse, ville vores ungdomsafdeling ikke eksistere. Vi kan selvfølgelig altid finde plads til en ekstra træner på et hold, så hvis du går rundt med en drøm om at blive træner, send venligst en mail til: info@aalborgkfum.dk

KOORDINATORER
For at hjælpe vores trænere det bedste vi kan, har vi indført, at alle hold skal have en koordinator tilknyttet. Denne tjans udføres primært af en forældre på de respektive hold. Rollen som koordinator indebærer at administrere de praktiske forhold der er, i forbindelse med kampe (og evt. træninger). Dette kan være, at lave oversigter over: (1) Telefonlister (2) Hvem skal køre til hvilke kampe? (3) Hvem skal vaske tøj? (4) Hvem medbringer frugt. Opgaverne aftales i samarbejde med trænerne.

STØTTEFORENINGEN
Aalborg KFUM Håndbold har tilknyttet en Støtteforening. Denne arrangerer ‘Hurlumhej i KFUM Hallerne’ og bemander barer i Skovdalen, Karolinelund mm. når Skråen har brug for hjælp. Fidusen er, at vores medlemmer hjælper med at aftage vagter for herved at tjene penge til holdkasserne. For hver vagt man tager, tjener man 200 kr. til ens holdkasse. Denne hjælp betyder også, at Støtteforeningen har haft mulighed for at betale busturen for hele ungdoms afdelingen, når denne drager til Ikast på afslutningstur. Eller betalt hele gildet når ungdomsafdelingen afholder juleafslutning.

Vi har mere end nogensinde brug for vores medlemmers hjælp, for #vielskerfrivilligtarbejde

bund